70+ årige – Vordingborg

Den 21. august 2017 mødte kulturminister Mette Bock generationen på 70+ hos Ældre Sagen i Vordingborg for at lytte til deres ønsker til fremtidens danske medieindhold. Hør i videoen, hvad ministeren fik ud af mødet:

Hør i videoerne, hvad Agnete Mikkelsen (71 år) og Bente Back (77 år) vil have henholdsvis mere og mindre af i de danske medier:

Hovedbudskaberne fra dette stop på generationsrejsen var:

På mødet i Vordingborg mødte kulturminister Mette Bock repræsentanter fra aldersgruppen 70 år og opefter. De vigtigste budskaber fra mødet var:

  • De ældre indretter sig efter tv-sendetider og ser hovedsageligt flow-tv
  • De bruger internettet meget lidt og streamer stort set ikke
  • De ser mange nyheder
  • Oplever DR som det mest troværdige
  • Mediebruget varierer meget også i denne aldersgruppe
  • Vil gerne have flere nordiske tv-udsendelser.

Antennerne ude. Generationsrejsen 70+, Vordingborg. Foto: Kulturministeriet.